Familien Løser Zuccarello fik grøn og billig varme

Hensynet til klimaet og pengepungen vejede tungest, da familien skulle investere i en ny varmeløsning.

​I forbindelse med en større ombygning har familien Løser Zuccarello også taget stilling til en ny varmekilde som erstatning for et oliefyr af ældre dato. Valget faldt på en Bosch Compress 7000 I 3-12 KW. A+++ varmepumpe. ”Varmepumpen var den løsning, som tiltalte os mest, da den er både miljøvenlig, økonomisk og ikke mindst relativt vedligeholdelsesfri i forhold til f.eks. pillefyr,” fortæller Kristine og Cristiano Zuccarello.

”Varmepumpen er i princippet for stor til familiens nuværende boligareal”, fortæller Peter Schjøtz fra Vestjysk Smede VVS Blik, ”men da den er modulerende i sin drift, tilpasser den sig det nuværende behov, og er samtidig klar til at yde mere, hvis familien skulle ønske at udvide boligen yderligere i fremtiden”. Med den nye varmepumpe kan familien forvente en halvering i de løbende varmeudgifter i forhold til det tidligere olieforbrug.

​Familien er ikke de eneste, som har truffet denne klima- og miljøvenlige beslutning. Direkte adspurgt svarer op til 46 % af danskerne, som bor i enten villa/parcelhus, rækkehus eller landejendom, og som opvarmer deres hjem med en central varmekilde, at de vigtigste kriterier for at vælge ny varmeløsning er, at den er klima- og miljøvenlig og billig i drift. Det viser en undersøgelse, som er udført af Analyse Danmark på vegne af Bosch Termoteknik.

Familien Løser Zuccarello fik grøn og billig varme

​Danskerne bliver ofte skudt i skoene, at prisen frem for alt er det afgørende i nærmest alle købssituationer. Faktisk er hensynet til klimaet og miljøet dog det, boligejerne vægter højest, når de skal investere i en ny varmeløsning.
Grøn og billig varme

”Det er også noget, vi oplever, når vi er ude hos vores kunder. Det betyder ​dog ikke, at det er ubetydeligt, hvis det er dyrt i drift. Heldigvis er den gode nyhed, at de varmeløsninger, som belaster miljøet mindst, ofte også er billigst i brug og derfor hurtigt tjener sig hjem igen”, siger Peter Schjøtz.

​”Hvad der er den rigtige varmeløsning er afhængig af flere faktorer. Eksempelvis om der er adgang til kollektive forsyningsformer som fjernvarme, om man har plads i haven til et jordvarmeanlæg, eller om en luft til vand-varmepumpe egner sig bedre til ejendommen, om der er aktuelle tilskud til en energirenovering osv. Det forudsætter individuel rådgivning at identificere den optimale løsning, og derfor er vores råd til boligejere, som står foran at investere i ny varmeløsning, at kontakte en varmeekspert”, siger Peter Schjøtz, som har været med i branchen i over 30 år. Kristine og Cristiano er ikke i tvivl om, at de har valgt den rigtige løsning og ser frem til at hygge sig sammen med børnene i de nye og lune omgivelser fremover.​​​

Felt
Vagtudkald
Service – oliefyr og varmepumper